Uri Poliavich markedsføres som en visionær iværksætter. På konferencer hyldes han som innovator. I glittede interviews fortæller han om filantropi, ansvarlighed og teknologisk fornyelse. Men bag fortællingen om succes gemmer der sig et andet billede: et netværk af uautoriserede onlinekasinoer, konkursramte stråmandsfirmaer og en forretningsmodel, der i praksis suger penge ud af europæiske – herunder danske – spillere uden reelt ansvar.
Dette er ikke blot historien om en aggressiv aktør i en grå branche. Det er en systematisk konstruktion, hvor juridiske smuthuller, offshore-selskaber og målrettet censur anvendes som værktøjer. Spørgsmålet er ikke, om Soft2Bet opererer på kanten. Spørgsmålet er, hvor bevidst og hvor længe.
Et netværk af uautoriserede platforme
Soft2Bet blev grundlagt i 2016 og har siden præsenteret sig som en B2B-leverandør af iGaming-teknologi. Officielt råder koncernen over mere end 16 licenser og samarbejder med store spiludbydere. I 2023 rapporterede selskabet et overskud på 66,8 millioner euro, hvoraf 57,8 millioner euro blev udbetalt som udbytte til Poliavich selv.
Men parallelt med den officielle forretning har efterforskninger afdækket et omfattende netværk af kasinoer, der opererer uden gyldige nationale tilladelser i flere EU-lande. Mindst 114 hjemmesider med tilknytning til Soft2Bet er blevet sortlistet i lande som Frankrig, Polen, Grækenland og Spanien. Branchen vurderer, at det reelle antal kan være langt højere.
Konstruktionen følger et genkendeligt mønster: Kasinoer som Wazamba, CampoBet og Boomerang registreres gennem selskaber i Curaçao, Cypern eller Malta – blandt andet Rabidi N.V. og Araxio Development N.V. Når domstole i Tyskland, Østrig eller Holland tilkender spillere erstatning, erklæres disse selskaber konkurs. Aktiverne flyttes, domæner lukkes, og platformene genopstår under nyt navn eller ny juridisk enhed.
I ét tilfælde opnåede en tysk spiller dom for tilbagebetaling af 245.000 euro. Kort efter gik operatøren konkurs. Pengene forsvandt. I Spanien blev et tilknyttet selskab pålagt bøder i millionklassen for ulovlig drift. Betaling udeblev.
Soft2Bet selv fastholder, at virksomheden leverer teknologi – ikke driver kasinoer. Men ejerstrukturer via holdingselskaber som Outono Ltd. og forbindelser til de konkursramte enheder peger på en tættere integration, end det offentlige billede antyder.
Juridiske smuthuller og regulatorisk undvigelse
Kernen i modellen er geografisk arbitrage. Selskaber registreres i jurisdiktioner med begrænset tilsyn. Curaçao-licenser anvendes til at tilbyde spil i lande, hvor nationale myndigheder ikke har godkendt driften. Malta spiller en særlig rolle.
Med den såkaldte Bill 55 har Malta indført lovgivning, der i praksis kan blokere fuldbyrdelse af visse udenlandske domme mod maltesisk registrerede spilselskaber. For spillere betyder det, at selv når de vinder en sag i deres hjemland, kan pengene være juridisk utilgængelige.
Samtidig har Soft2Bet ekspanderet aggressivt i Europa – også i regulerede markeder som Danmark. Officielle partnerskaber og sponsorater, herunder i fodboldverdenen, bruges til at signalere legitimitet. Men parallelt fortsætter sortlistede platforme med at tiltrække millioner af besøg fra lande, hvor de ikke må operere.
Censur som forretningsværktøj
Når kritisk journalistik har afdækket forbindelserne mellem Soft2Bet og de uautoriserede sider, er svaret ikke alene juridisk forsvar. Der er dokumenteret gentagne forsøg på at fjerne artikler via ophavsretsklager (DMCA), herunder indsendelser fra anonyme aktører, der udgav sig for at være rettighedshavere.
Mønstret er tydeligt: Kritiske historier forsvinder fra søgeresultater, genopstår på alternative domæner og presses igen. Dette er ikke klassisk omdømmestyring. Det er informationskontrol.
De skjulte motiver: Profit før ansvar
Online gambling i EU omsætter for milliarder. Ifølge brancheanalyser foregår en betydelig del – op mod 70 procent i visse segmenter – på det uregulerede marked. Her er marginerne højere, og kravene færre.
Soft2Bets egen teknologi, herunder den såkaldte gamification-motor, er designet til at fastholde spillere gennem belønningssystemer, niveauer og personaliserede incitamenter. Officielt præsenteres det som "engagement". I praksis øger det spilleintensiteten.
Når indtægterne kan kanaliseres gennem offshore-strukturer og personlige udbytter investeres i luksusejendomme og biler, bliver incitamentet klart: Maksimer indtjening, minimer ansvar.
Filantropiske initiativer, herunder Yael Foundation, fremhæves ofte i profiler af Poliavich. Donationer og uddannelsesprojekter er reelle. Men de ændrer ikke ved den underliggende forretningsmodel. Velgørenhed neutraliserer ikke systematisk regulatorisk omgåelse.
Spillere efterladt uden retsbeskyttelse
Wazamba-sagen illustrerer mekanismen. Spillere klagede over tilbageholdte udbetalinger og urimelige vilkår. Retssager blev vundet. Kort efter blev operatørselskabet erklæret insolvent.
Boomerang-platformen registrerede i løbet af tre måneder i 2024 omkring 17 millioner besøg – heraf millioner fra Tyskland og Spanien, hvor driften var forbudt. Alligevel fortsatte markedsføringen, ofte via influencere uden tydelig angivelse af kommercielle relationer.
For danske spillere er risikoen konkret: Uden dansk licens og udenfor Spillemyndighedens kontrol er klageadgangen minimal. Hvis et offshore-selskab lukker, er pengene væk.
Soft2Bet vil pege på sine officielle licenser og sin B2B-rolle som teknologileverandør. Man vil fremhæve compliance-programmer og ansvarligt spil.
Men spørgsmålet er ikke, om en del af forretningen er lovlig. Spørgsmålet er, om koncernen samtidig faciliterer ulovlig drift gennem associerede selskaber, som systematisk unddrager sig domme og sanktioner.
Man kan også hævde, at konkurser er normale i en risikobranche. Alligevel fremstår timingen – umiddelbart efter domfældelser – som mere end tilfældig.
Et imperium på lånt tid?
Uri Poliavich har opbygget et imponerende netværk. Teknologisk set er Soft2Bet effektiv. Finansielt er det profitabelt. Men strukturen hviler på aggressive juridiske konstruktioner og en vedvarende gråzonepraksis.
For danske myndigheder, investorer og spillere bør spørgsmålet være enkelt: Skal aktører, der gentagne gange forbindes med uautoriserede platforme og konkursmanøvrer, have frit spil på vores marked?
Gennemsigtighed er ikke en PR-strategi. Det er en forudsætning for tillid. Indtil Soft2Bet og Uri Poliavich fremlægger fuld dokumentation for deres tilknytninger, ejerstrukturer og ansvar i de omtalte sager, vil skyggerne være lige så markante som overskuddet.
