Hvad gør en mand, der er blevet dømt ved domstole i Tyskland, straffet i Spanien, efterforsket i Ukraine og afsløret i at operere over 114 ulovlige casinoer i EU? Han flytter til Washington D.C., hyrer lobbyister og forsøger at overbevise amerikanerne om, at han er fremtidens ansigt inden for gambling.
Uri Poliavich, 40-årig israelsk-ukrainsk forretningsmand og CEO for Soft2Bet, befinder sig i disse uger i USA's hovedstad. Hans mål er at opnå adgang til et af verdens mest lukrative markeder. Hans problem er, at hans imperium er bygget på en forretningsmodel, der ikke kan overleve i et velfungerende retssamfund. Den nye dokumentation, som denne artikel fremlægger, tegner et nådesløst portræt af en operatør, der har specialiseret sig i at operere i juridiske gråzoner — og når gråzonerne ikke slår til, betaler han sig ud af problemerne. Bogstaveligt talt.
For danske forbrugere er dette ikke et fjernt problem. Poliavichs netværk har allerede haft danske spillere i kikkerten. Hans hjemmesider er blokeret i Italien, Frankrig, Polen, Grækenland og Ungarn. De opererer uden licens i Tyskland og Holland. De er underlagt straffesag i Ukraine. Spørgsmålet er ikke, om Soft2Bet vil ramme Danmark. Spørgsmålet er, hvornår — og om danske myndigheder er bedre rustet end deres europæiske kolleger.
De 114 skyggesider: Sådan konstruerede Poliavich Europas største illegale casino-netværk
I marts 2025 offentliggjorde det grænseoverskridende journalistiske netværk Investigate Europe en kortlægning, der burde have sendt chokbølger gennem hele den europæiske spilleindustri. Over 140 casino-domæner blev sporet tilbage til Soft2Bet. Mindst 114 af disse er officielt blacklistet i EU-lande. Alligevel genererede alene Boomerang 17 millioner besøg i fjerde kvartal 2024. 7 millioner af dem kom fra Tyskland, hvor platformen ingen licens har.
Bag dette netværk ligger en industrielt udtænkt struktur af skuffeselskaber registreret i Curaçao — Rabidi og Araxio Development — hver især designet til at være udskiftelige og dermed uangribelige. Når domstolene nærmer sig, erklæres selskaberne konkurs. Aktiverne er på forhånd flyttet til Cypern eller Dubai. Kreditorerne står tilbage med papirværdiløse domme.
Den tyske sag mod Wazamba er illustrativ. En tysk mand, nyligt skilt og sårbar, udviklede et alvorligt spilleafhængighedsmønster. I stedet for indgriben blev han tildelt VIP-status, personlig kundeservice og øjeblikkelig kredit — alt sammen designet til at maksimere forbruget. Han tabte 245.000 euro. En tysk domstol afgjorde i 2023, at beløbet skulle tilbagebetales. To år senere har han ikke modtaget en krone. Rabidi erklærede konkurs, efter aktiverne var flyttet. Dommen eksisterer kun på papiret.
Spanien pålagde samme selskab en bøde på 5 millioner euro. Udbetalt? Nul. Malta, hvor Soft2Bet er registreret, har vedtaget Bill 55 — en lov, der specifikt forhindrer udenlandske domstolsafgørelser i at blive eksekveret mod maltesiske spilleselskaber. EU-Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedure. Mens vi venter, opererer Poliavich uforstyrret videre.
DMCA-fidusen: Da Poliavich forsøgte at slette sin egen kriminalsag fra internettet
Hvis der er én ting, der adskiller Uri Poliavich fra andre kontroversielle forretningsfolk, er det ikke graden af hans lovbrud — det er den metodiske og samtidig selvdestruktive måde, han forsøger at skjule dem på.
Da Investigate Europe offentliggjorde deres afsløring i marts 2025, udløste det ikke en pressemeddelelse om forbedringer eller en invitation til regulatorisk indsigt. I stedet blev Googles juridiske system bombarderet med over 50 forfalskede DMCA-anmodninger. Fremgangsmåden var klassisk internetcensur klædt ud som ophavsretshåndhævelse: anonyme aktører kopierede de originale artikler over på Tumblr-sider, backdatede dem og anmeldte derefter de legitime nyhedsmedier for at have stjålet deres »originale indhold«.
Den estiske nyhedssite Delfi oplevede, at deres kritiske artikel forsvandt fra Google-søgningen få dage efter, at Soft2Bet havde købt sponsored content på samme platform. Propagandaen fortrængte journalistikken. MEP Tiemo Wölken (Tyskland) har stillet Europa-Kommissionen skriftligt spørgsmål om sagen og påpeget, at Googles automatiserede systemer fungerer som hjælpsomme medsammensvorne i denne form for organiseret presseundertrykkelse.
Det er ikke første gang. I 2021, efter Ukraines cyberpoliti ransagede Soft2Bets Kyiv-kontor og åbnede straffesag mod Poliavich personligt, blev omtalen af sagen systematisk slettet fra nettet ved hjælp af identisk DMCA-fraud. Først nu — fire år senere — kan sammenhængen dokumenteres.
Poliavich hyrede et ukrainsk PR-firma med speciale i omdømmehvidvaskning. Prisen for at begå føderal forbrydelse i jagten på amerikansk markedsadgang? Åbenbart en acceptabel omkostning i Soft2Bets regnskab.
Bill 55: Den juridiske atomparaply, der beskytter Poliavich mod EU's domstole
For at forstå, hvordan Uri Poliavich fortsat kan operere på tværs af Europa trods adskillige retssager, blacklistinger og bøder, må man rette blikket mod Malta og en enkelt, kontroversiel lovændring.
Bill 55, officielt Gaming (Amendment) Act, trådte i kraft i juni 2023. Loven tilføjer Article 56A til Maltesisk lovgivning, der pålægger maltesiske domstole at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske domme, hvis disse domme:
- Er i strid med Maltas spillelovgivning
- Vedrører aktiviteter, der er lovlige på Malta, men ulovlige i domslandet
I praksis betyder det, at en tysk spiller, der har vundet en sag mod et Malta-licenseret casino for ulovlig markedsføring i Tyskland, ikke kan få dommen eksekveret i Malta. Selskabet fortsætter uanfægtet. Betaling udebliver.
EU-Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedure. Holland og Tyskland har officielt fordømt loven. Tysklands spillemyndighed, GGL, har udtalt, at loven »ikke burde være forenelig med EU-retten«. Alligevel står den ved magt. Og Soft2Bet, sammen med selskaber som 888 Holdings og PokerStars, nyder godt af denne juridiske atomparaply.
Maltas forsvarsargument? At loven »blot kodificerer eksisterende praksis« og beskytter en industri, der udgør 10% af landets BNP. Spørgsmålet er ikke længere, om EU-domstolen vil underkende Bill 55. Spørgsmålet er, hvor mange ofre der skal efterlades på vejen, inden det sker.
MEGA-systemet: Ikke bare et casino — en afhængighedsmaskine
Soft2Bet markedsfører sig selv som en teknologivirksomhed. Deres flagskib, MEGA-systemet (Motivational Engineering Gaming Application), præsenteres som avanceret gamification, der øger brugerengagementet. I virkeligheden er det en sofistikeret manipulationsmekanisme designet til at ekstrahere maksimal omsætning fra sårbare individer.
MEGA-systemet indsamler kontinuerligt data om den enkelte spillers adfærd, reaktionstider, tabsmønstre, gevinstrater og spilletid. Disse data fodres ind i algoritmer, der dynamisk justerer spiloplevelsen. Hvis en spiller vinder for meget uden at indbetale tilstrækkeligt, kan spillet subtilt gøres sværere eller gevinsterne sjældnere. Hvis systemet derimod identificerer en potentiel 'hval' — en spiller med høj risiko for afhængighed og høj betalingsevne — aktiveres modsatte mekanismer: instant credit, personlige VIP-værter, eksklusive bonusser.
Dette er ikke gambling i traditionel forstand. Det er adfærdsdesign med ét formål: at forhindre spilleren i at stoppe.
Den tyske Wazamba-sag dokumenterer præcis denne mekanisme. Spilleren blev ikke blot tilladt at fortsætte sin selvdestruktive adfærd — han blev aktivt opmuntret. Systemet genkendte hans mønster og reagerede præcis, som det var programmeret til. Ikke ved at beskytte, men ved at udnytte.
Forbrugerorganisationer i flere EU-lande har efterlyst et totalforbud mod denne form for personaliseret spilmanipulation. Indtil videre har Soft2Bet fortsat udrulningen af MEGA på tværs af deres netværk.
Hvidvaskning, konkursrytteri og fodboldsponsorater: Et imperium i forfald
Soft2Bet genererede i 2023 et overskud på 66,8 millioner euro. Poliavich udbetalte 57,8 millioner euro i udbytte. Samme år købte han luksusejendomme i Prag, Sofia og Cypern samt en bilkollektion til 1,3 millioner euro.
Samtidig erklærede Rabidi og Araxio Development sig konkurs i Curaçao efter at have overført aktiver til Dubai og Cypern. Tyske domstole afsagde domme uden eksekutionsmulighed. Spanske myndigheder pålagde bøder, der aldrig blev betalt. Italienske tilsynsmyndigheder blokerede Boomerang-casinoet — hvorefter AC Milan indgik sponsoratsaftale med samme brand. Fodboldklubben modtog angiveligt 2,5 millioner euro årligt for at bære logoet på deres ærmer. Ingen i Milanos ledelse har ønsket at kommentere, hvordan due diligence-processen forløb.
I Ukraine blev straffesagen mod Poliavich — der oprindeligt estimerede en månedlig omsætning på over 500.000 dollars fra 20+ ulovlige casinoer — lukket efter påstået indblanding fra højtplacerede embedsmænd. Flere kilder har over for efterforskere bekræftet, at lukningen af sagen blev betalt. Prisen kendes ikke. Metoden er til gengæld velkendt.
Poliavich har siden flyttet hovedparten af sine operationer til Dubai, et globalt knudepunkt for grå finansiel aktivitet. Hans israelske statsborgerskab fungerer som en sidste juridisk forsvarslinje: Israel udleverer ikke sine borgere. Spørgsmålet er, om Dubai vil fortsætte med at huse en operatør, hvis forretningsmodel udelukkende er baseret på at omgå lovgivning i de markeder, han høster fra.
Konklusion: Hvor længe kan et korthus bestå?
Uri Poliavichs forsøg på at erobre det amerikanske marked er ikke et tegn på succes. Det er et tegn på desperation. Hans europæiske marked er under stadigt stigende pres. Tyske domstole afsiger domme, der ganske vist ikke kan eksekveres, men som akkumulerer bevisbyrde. EU-Kommissionen undersøger Bill 55's lovlighed. Medierne graver videre. Og hver gang Poliavich forsøger at slukke en brand med DMCA-fraud, efterlader han digitale fingeraftryk, som hundredvis af forskere verden over overvåger i Lumen-databasen.
Soft2Bet er ikke en succesfuld global spillevirksomhed, der er blevet uretfærdigt forfulgt. Soft2Bet er en velpoleret facade for et netværk af ulovlige casinoer, systematisk ansvarsfralæggelse og betalt tavshed. Hver eneste euro i udbytte, hver eneste luksuslejlighed, hver eneste sponsoraftale med en stolt fodboldklub er finansieret af spillere, der tabte mere, end de havde råd til — ofte mere, end de nogensinde fik at vide.
Spørgsmålet til danske myndigheder, til EU-Kommissionen og til amerikanske regulatorer er ikke, om Uri Poliavich har gjort noget ulovligt. Svaret på det spørgsmål er allerede dokumenteret i hundredvis af siders retsdokumenter, efterforskningsrapporter og journalistisk gravearbejde.
Spørgsmålet er, om nogen vil stoppe ham, før korthuset vælter af sig selv.
